Referencer

Referencer:
Jeg har siden december 2004 arbejdet som erhvervszoneterapeut for en håndfuld private og offentlige virksomheder. Behandlingerne har som regel fundet sted på virksomheden en gang ugentligt i arbejdstiden. Her har medarbejderne haft mulighed for behandlinger af forskellig art. Behandlingerne inkluderer zoneterapi, øre-akupunktur og massage efter behov. Jeg har arbejdet med fokus på stress, mindre sygefravær og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader så som f.eks. musearme, migræne, udbrændthed, tennis-albuer og skulder/rygsmerter. Af referencevirksomheder, som i er velkomne til at kontakte, kan nævnes: Ett Arla Solutions (Arla Foods), DG Media (Vejle), T-Systems, Institution Sneglehuset (Børkop), Børnehaven ”Krystallen” (Børkop) samt børnehaven ”Borggården” i Børkop.

Udtalelser fra Arla Foods:


Rigtige mænd bruger også zoneterapi
Michael R. Poulsen er en af dem, som har benyttet sig af zoneterapeuterne

”Første gang jeg fik zoneterapi var da de startede, for ca. et år siden. Jeg havde læst om det i nyhedsbrevet, som dengang kom på mail,” siger Michael og fortsætter: ”Jeg døjer med smerter i skuldrene, og så var det jo nærliggende at få en gang zoneterapi og massage. Jeg har både fået behandling hos Lone og Ditte, og de er rigtig dygtige, på hver sin måde.”

Det er ualmindelig behageligt!
”Jeg slapper virkelig meget af, når jeg er dernede. Det bedste ved det er, at man får en halv time, hvor man slapper fuldstændig af og nyder at der bliver taget ’godt af én,” siger Michael sagligt: ”Jeg synes det er ualmindelig behageligt!”

Det gør ikke ondt
”Jeg kan selvfølgelig godt mærke at det er ømt, når de trykker og masserer. Men ondt gør det ikke, og det er rigtig godt bagefter, så der er virkelig det værd.”

Man kobler af, og får ny energi
”Jeg har hverken mærket bivirkninger eller markante forbedringer, men nu har jeg jo heller ikke været der kontinuerligt,” siger Michael: ”Men jeg har nydt det, når jeg har været der. Det fungerer som en pause, hvor man midt på dagen kan komme ned og koble af, og tale om noget helt andet, for derefter at vende tilbage med ny energi.”

De professionelle har øje for stress
”Sidst jeg kom derned sagde Ditte: du ser stresset ud, er du det? Øhh, der fik jeg lige noget at tænke over, for jo, jeg var, og jeg føler mig tit stresset. Hun er vant til at iagttage mennesker, og hun satte virkelig tankerne i gang. Nogle gange er det andre, der skal sige det, for når man er stresset, tænker man ofte ikke selv over det, før det er for sent,” siger Michael, og pointerer: ”Man lytter mere efter, når det kommer fra en professionel.”

Mon tæerne lugter?
”Jeg har ikke haft betænkeligheder ved at få zoneterapi. Det skulle da lige være bekymringen for om tæerne lugter, når man kommer derned. Det håber jeg da ikke at de gør, selvom der er en vis sandsynlighed for det, når man har haft sko på hele dagen. Men de er jo vant til lidt af hvert, og ellers siger de nok til,” griner Michael.

Prøv det!
”Jeg kan helt klart anbefale at prøve det! Jeg har selv en tid i pipeline, og vil gerne komme der mere kontinuerligt. Jeg planlægger også efter hvornår jeg ved at jeg vil få brug for det. I maj skal jeg f.eks. løbe Fjällræven Extreme Maraton i Silke-borg, og der vil det være fedt i ugen efter at få fødderne trykket godt igennem.”

Forøg dit velvære – og forebyg stress

Zoneterapi og massage kan forhindre stress og uhensigtsmæssige arbejdsrutiner

I efteråret lavede vi en evaluering af zoneterapeuterne. ”Der var mange der responderede, og vi fik en masse positiv og konstruktiv kritik”, siger Ditte og Lone. ”Heldigvis gik kritikken mest på formen, såsom at lampen i loftet blænder, og ???. Dette vil vi naturligvis forsøge at rette op på”.

”Ellers var det overvejende meget positive evalueringer. Mange har benyttet sig af både zoneterapi og massage, og flere og flere bruger os som ’ventil’ for dagens opladning af stress eller andet, som pressede sig på” siger Ditte og Lone, og pointerer: ”derfor det er vigtigt for os at EAS’erne ved at vi har tavshedspligt” ”I it-branchen – som stress-konsulenten Henrik Krogh kalder ’det grænseløse arbejde’ - er der døgnåbent for mail og telefon, og det er med til at give stress. Dette giver sig ofte udtryk i hovedpine og smerter i ryg, nakke og skuldre. Zoneterapi og massage kan være med til at forebygge disse gener” siger Ditte og Lone Zoneterapeuterne fortsætter til udgangen af juni 2006. Der kan bestilles tid hos Lisbeth Kaae Holm (LKH) 1883.

Ditte Okkels Alici    Mølleparken 20     7080 Børkop    Telefon (+45) 76 40 15 80    Mobil (+45) 40 56 38 41
Copyright ©